“Energirenovering ledte til en helt ny teater oplevelse”.









Den prisvindende revitalisering af teateret indeholdt både en miljømæssig – og en social opgradering.
I det såkaldte “ghetto område” Taastrupgård skulle COBE renovere Taastrup Teater. Teateret er bygget af overskuds betonelementer fra det lange boligbyggeri Taastrupgård.
Den bestilte energirenovering af det gamle teater, kunne bruges som en arkitektonisk løftestang, mente vores team. Vi fik skitseret et “isolerende tæppe” af kendte trekant ovenlysvinduer, som fungerer isolerende. Samtidig giver ovenlysvinduerne varierede lysindfald og lyser også entrépladsen op om aftenen som er mere tryghedsskabende.
Brugerprocesserne blev afholdt med teaterets ledelse og de unge i nabolaget. Det medvirkede til et stort ejerskab hos de unge, således at de besøger teateret mere og at der ingen hærværk er. Det er jo nu “deres” teater.
Projektet vandt en WAF pris, World Architectural Festival, i kategorien “New and Old” i 2010
Bygherre: Taastrup Kommune & Realdania
Hvad: Energirenovering af eksisterende teater. Opgradering af entré, lille scene i underetagen, cafe, toiletter og depoter.
M2: 1260 M2
Hvornår: 2007-2009
Min rolle: Skitserende arkitekt hos COBE Arkitekter
Projektejer: COBE Arkitekter, COWI